UNESCO ASP
Hele EUC Syd er UNESCO-skole
Vores Teknisk Gymnasium og IB har siden 2016 været medlemmer af UNESCO-ASP netværk, og har dermed som UNESCO-skole forpligtet sig til at arbejde med de 17 verdensmål.
Fra 1. februar 2019 er yderligere alle skolens erhvervsud-dannelser i alle fire byer integreret - og det, som den allerførste erhvervsskole i Danmark. Dermed har vi på alle uddannelser og områder, også vedr. efteruddannelse og kursister, forpligtet os til at arbejde med FN’s 17 verdensmål med fokus ikke mindst på bæredygtighed.
Der er i maj 2019 udgivet rapporten (Ud)dannet til bæredygtighed - en ny fortælling om erhvervsuddannelser, hvor EUC Syd har medvirket gennem interviews af vores vicedirektører og elever og lærere fra flere forskellige uddannelser.
(Ud)dannet til bæredygtighed: Hele rapporten kan hentes her.