EUD

Smede­uddannelsen – svejsning, metal og konstruktion

Lær at svejse, forme og bearbejde metal. På smedeuddannelsen arbejder du med tekniske tegninger, maskiner og konstruktioner, du selv fremstiller.

Varighed

2 år og 6 måneder til 4 år og 6 måneder

Startdatoer

  • 18.01.2027

Økonomi

SU og løn

Om uddannelsen

På smedeuddannelsen lærer du at arbejde med metal og fremstille alt fra maskindele til større konstruktioner. Du kommer til at svejse, skære, bore, bukke og forme materialer, så de passer til den opgave, du skal løse.

Du arbejder både med hænderne og med tekniske tegninger på computeren. Du lærer at planlægge arbejdet, beregne materialeforbrug og kontrollere, at det færdige produkt har den rigtige styrke og kvalitet.

Du lærer blandt andet at:

  • Svejse og bearbejde metal og stål

  • Skære, bore, bukke og forme materialer

  • Tegne og planlægge konstruktioner med CAD

  • Arbejde med CNC-styrede maskiner og robotsvejsning

  • Beregne styrke, kvalitet og materialeforbrug

  • Fremstille og samle maskindele og konstruktioner

  • Arbejde med 3D-print

På skolen veksler du mellem teori og praktisk arbejde i værkstedet. Du kan eksempelvis begynde med at tegne et produkt på computeren og derefter skære delene ud, bukke dem og svejse dem sammen.

“Det, jeg rigtig godt kan lide, er, at man kan gå fra ingenting til et helt produkt, som man selv har brugt sine hænder til.”

- Silas, elev på smedeuddannelsen

Hvilken retning vil du vælge?

Bearbejdningssmed (2 år og 6 måneder)

Du lærer at bearbejde metal med blandt andet drejning og fræsning. Her arbejder du med præcision og med at fremstille dele, der skal passe sammen.

Klejnsmed (4 år og 6 måneder)

Du arbejder med svejsning, pladebearbejdning og fremstilling af konstruktioner. Du lærer også at bruge CNC-styrede maskiner og arbejde med mere avancerede opgaver.

Mød Silas: Fra tegning til færdigt produkt

Praktisk information

Mangler du yderligere informationer?

Relaterede uddannelser