EUD

Beklædnings­håndværker - design, syning og godt håndværk

Lær at udvikle idéer, konstruere mønstre og sy tøj. På beklædningshåndværkeruddannelsen arbejder du med både design, materialer og håndværk.

Varighed

2 år til 3 år og 4 måneder

Steder

Startdatoer

  • 02.08.2027

Økonomi

SU og løn

Om uddannelsen

Kan du lide at arbejde med tøj, design og syning? På beklædningshåndværkeruddannelsen lærer du at udvikle idéer og omsætte dem til færdigt tøj. Du arbejder med hele processen fra de første skitser og mønstre til tilskæring og syning.

Du lærer både klassiske syteknikker og at bruge digitale designprogrammer. Du arbejder med materialer, pasform og detaljer og får mulighed for at afprøve dine egne idéer.

Du lærer blandt andet at:

  • Tage mål og tilpasse tøj, så det sidder rigtigt

  • Konstruere mønstre og udvikle modeller

  • Klippe, sy og arbejde med forskellige materialer

  • Bruge digitale programmer til design og konstruktion

  • Arbejde med reparation, tilretning og detaljer

“Man tænker jo egentlig bare, at man syr med det samme. Men det er det sidste, man gør. Først lærer man at udvikle idéer og designe.”

- Charlot, elev på beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og oplæring i en virksomhed, hvor du får erfaring med håndværket i praksis.

Hvilken retning vil du vælge?

Beklædningshåndværkeruddannelsen har to trin. Du kan afslutte som tekstil- og beklædningsassistent eller fortsætte og blive beklædningshåndværker.

Tekstil- og beklædningsassistent (2 år til 2 år og 2 måneder)

Her lærer du de grundlæggende teknikker inden for syning, tilskæring og reparation. Du arbejder med opmåling, tilretning og kundeservice og lærer at fremstille og tilpasse tøj.

Beklædningshåndværker (yderligere 1 år til 1 år og 2 måneder)

Her arbejder du videre med mere avanceret konstruktion, modeludvikling og syning. Du lærer at udvikle modeller, arbejde med pasform og fremstille tøj, hvor både design og håndværksmæssige detaljer er vigtige.

Mød Charlot: Fra den første idé til færdigt tøj

Praktisk information

Mangler du yderligere informationer?

Relaterede uddannelser