EUD

Industri­tekniker – CNC, programmering og præcision

Lær at programmere CNC-maskiner og fremstille præcise dele i metal og plast. Du arbejder med drejning, fræsning og moderne produktionsteknologi.

Varighed

2 år og 6 måneder til 6 år

Steder

Startdatoer

  • 18.01.2027

Økonomi

SU og elevløn

Om uddannelsen

Kan du lide at arbejde med maskiner og finde ud af, hvordan ting bliver lavet? På industriteknikeruddannelsen lærer du at fremstille præcise dele i metal og plast ved hjælp af maskiner og computerprogrammer.

Du arbejder blandt andet med at dreje, fræse og programmere CNC-maskiner. Det er computerstyrede maskiner, som kan fremstille dele med stor præcision. Du lærer at lave tekniske tegninger, programmere maskinen og kontrollere, at det færdige emne har de rigtige mål.

De dele, du fremstiller, kan blandt andet bruges i biler, skibe, vindmøller og andre maskiner.

Du lærer blandt andet at:

  • Dreje og fræse emner i metal og plast

  • Programmere og betjene CNC-maskiner

  • Bruge CAD og CAM til tegning og programmering

  • Måle og kontrollere, at delene passer sammen

  • Arbejde med robotter og automatiseret produktion

  • Finde fejl og forbedre produktionsprocesser

“Vi lærer først at programmere på computeren. Bagefter går vi ud til maskinerne og laver det, vi har programmeret.”

- Denis, elev på industriteknikeruddannelsen

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed. På skolen arbejder du både ved computeren og med maskinerne i værkstedet.

Hvilken retning vil du vælge?

Du kan afslutte uddannelsen som industriassistent eller fortsætte som industritekniker med speciale i maskin eller produktion.

Industriassistent (2 år og 6 måneder)

Du lærer de grundlæggende teknikker inden for maskinbearbejdning. Du arbejder med materialer, måleteknik og CNC-maskiner og lærer at fremstille og kontrollere maskindele.

Industritekniker med speciale i maskin (4 år)

Her arbejder du videre med drejning, fræsning og programmering af CNC-maskiner. Du lærer at fremstille præcise maskindele og arbejder også med robotter og 3D-print.

Industritekniker med speciale i produktion (5 år og 6 måneder)

Her arbejder du både med maskinerne og med at planlægge og styre produktionen. Du lærer om automatisering, produktionsstyring og om at forbedre arbejdsgange, så maskiner og processer fungerer sammen.

Mød Denis: Fra programmering til præcise maskindele

Praktisk information

Mangler du yderligere informationer?

Relaterede uddannelser