EUD

Tømreruddannelsen – lær at bygge med træ

Lær at bygge vægge, tage og gulve. På tømreruddannelsen arbejder du med træ, byggetegninger og konstruktioner – både på skolen og i en virksomhed.

Varighed

3 år og 6 måneder til 4 år

Startdatoer

  • 18.01.2027
  • 02.08.2027

Økonomi

SU og elevløn

Om uddannelsen

Kan du lide at arbejde med hænderne og se noget tage form? På træfagenes byggeuddannelse med speciale som tømrer lærer du håndværket fra bunden. Du arbejder med at bygge og montere konstruktioner i træ – fra vægge og gulve til tage og vinduer.

Du lærer både at bruge værktøj og maskiner og at forstå tegninger, beregninger og reglerne bag byggeriet. På skolen tegner og planlægger du konstruktioner, før du bygger dem i værkstedet.

Du lærer blandt andet at:

  • Bygge vægge, gulve, tage og tagkonstruktioner

  • Læse og arbejde efter byggetegninger

  • Måle op, beregne og vælge materialer

  • Bruge værktøj og maskiner sikkert

  • Arbejde med facade- og isoleringsopgaver

  • Forstå regler og sikkerhed på byggepladsen

Du arbejder især med træ, men lærer også at bruge materialer som aluminium, kork og vinyl.

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed. Her får du erfaring med tømrerarbejdet på rigtige byggeopgaver.

Kan du komme til udlandet?

Ja, du kan undersøge muligheden for at tage en del af din oplæring i udlandet. Tidligere elever fra EUC Syd har blandt andet været i Norge, Frankrig, Skotland og på Hawaii.

Hvilken retning kan du vælge?

På EUC Syd kan du uddanne dig til tømrer på træfagenes byggeuddannelse. Du lærer at bygge og montere trækonstruktioner og arbejde ud fra tekniske tegninger.

Mød Tobias: Fra byggetegning til færdig konstruktion

“Det er jo helt klart det med, at vi kommer ud og prøver det i praksis. Vi sidder ikke bare i klasselokalet og snakker om tingene. Vi kommer ud og bygger det.”

- Tobias, elev på tømreruddannelsen

Praktisk information

Mangler du yderligere informationer?

Relaterede uddannelser