EUD

Automatik og proces – arbejd med robotter, maskiner og teknik

Lær at bygge, programmere og vedligeholde automatiske anlæg. På automatik- og procesuddannelsen arbejder du med både teknik og praktiske opgaver.

Varighed

2½ år - 5½ år

Startdatoer

  • 18.01.2027
  • 02.08.2027

Økonomi

SU og løn

Om uddannelsen

Vil du gerne arbejde med robotter, maskiner og teknologi? På automatik- og procesuddannelsen lærer du at bygge, programmere og vedligeholde automatiske anlæg, der bruges i industrien.

Du arbejder med både hænderne og hovedet. Du lærer, hvordan maskiner og styringssystemer fungerer, og hvordan du finder fejl og får anlæggene til at køre, som de skal.

Du lærer blandt andet at:

  • Installere og vedligeholde automatiske anlæg

  • Arbejde med el-teknik, hydraulik og pneumatik

  • Programmere PLC-styringer, der styrer maskiner og anlæg

  • Finde og løse tekniske fejl

  • Arbejde med robotteknologi og automatisering

Uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og oplæring i en virksomhed, hvor du bruger det, du har lært, i praksis.

Hvilken retning vil du vælge?

På automatik- og procesuddannelsen kan du vælge mellem tre uddannelsesretninger:

Automatikmontør (2 år)

Som automatikmontør lærer du at opbygge, montere og reparere elektriske motorer og pneumatiske systemer, hvor trykluft bruges til at styre bevægelser.

Du arbejder med de tekniske dele, der får maskiner og anlæg til at fungere.

Automatiktekniker (4 år)

Som automatiktekniker lærer du at opbygge, programmere og vedligeholde automatiske anlæg.

Du arbejder blandt andet med PLC-styring, robotteknologi og fejlfinding, så maskiner og produktionsanlæg fungerer korrekt.

Automatiseringstekniker (5 år)

Som automatiseringstekniker arbejder du med mere avancerede automatiske systemer og produktionsanlæg.

Du lærer blandt andet om robotter, digitalisering og den digitale fabrik, hvor maskiner og systemer arbejder sammen.

Du arbejder også med at optimere produktionsprocesser, så anlæggene fungerer effektivt.

Mød Micky: Her bruger du både hænderne og hovedet

“Du kan stadig gå ud og pille og skrue, men du skal også bruge hovedet. Det er noget af det, jeg synes er fedt ved den her uddannelse.”

- Micky, elev på automatikteknikeruddannelsen

Praktisk information

Mangler du yderligere informationer?

Relaterede uddannelser