Industritekniker
Industritekniker produktion, Industritekniker maskin og Industriassistent - udbydes også som EUX
Er du et praktisk menneske som også godt vil kende til teorien bag, så tjek lige uddannelsen som industritekniker af – det kunne være noget for dig, for du bliver en form for teknisk altmuligmand, der kender, kan installere og vedligeholde på maskinerne.

Det vil du lære
Industriteknikeren er uddannet til at programmere og indstille maskinerne, du planlægger produktionsforløb og betjener produktionsanlæggene. Du har typisk fingrene i de helt store maskiner fx kraner, skibsmotorer og computerstyrede produktionsanlæg der kan dreje, bore og fræse i metal og du opbygger el-tekniske, væsketryk- og lufttrykbaserede kredsløb.
Mange maskiner styres i dag af computere, så en vigtig del er planlægning og programmering af produktionsforløb på CNC-styrede maskiner og produktionsanlæg (CNC står for 'computer numerical control' og betyder computerstyring af maskiner).
Som industritekniker lærer du at opstille maskinerne og om fejlfinding, fejlretning og reparation, når de går i stykker.
Gennem uddannelsen får du både håndværksmæssige fag som fx fræsning og svejsning og mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner (cnc) og fx produktudvikling.
Industriteknikeren er den moderne maskinarbejder. Som industritekniker arbejder du typisk i større virksomheder inden for jern-, plast- eller metalindustrien - det kunne også være i autobranchen, på slagterier eller i tobaksvirksomheder, hvor de har et stort produktionsapparat.
9. august 2021
17. januar 2022
- også som EUX
Det er attraktivt at vælge uddannelsen, for der er også gode jobmuligheder, når du er færdiguddannet.