Vi skaber
resultater

Snedker

Bygningssnedker, møbelsnedker, maskinsnedker, orgelbygger, bygningsmontør, træoperatør (døre og vinduer) og træoperatør (møbler)

Snedkerfaget står for lækkert håndværk, stolte traditioner og moderne teknologi. Danske snedkere er kendt for at levere noget af det ypperste inden for byggeri og møbelproduktion både inden for og uden for landets grænser. Og afhængig af hvad du vælger at specialisere dig som, kan du blive kastet ud i alt fra alle typer specialbestillinger til nænsom restaurering af bygninger og ornamenter.

Det vil du lære 

Som snedker lærer du at arbejde med træ både som håndværk og ved hjælp af maskiner. Du lærer om de forskellige træsorter og deres egenskaber, og afhængig af dit speciale lærer du at fremstille produkter i træ, som fx vinduer, døre og karme eller borde, stole og skabe. Du arbejder også med limeteknik, tapning og beslåning, og du lærer at bearbejde og færdigbehandle overflader.

På snedkeruddannelsen prøver du også kræfter med teknologi, for fælles for alle fagspecialerne er, at maskinerne styres af cnc- og cam-computere. 

Når du er færdiguddannet kan du ikke bare professionelt vurdere og vælge de rette materialer men også opstille, betjene og vedligeholde de maskiner, du bruger til at fremstille de enkelte dele på.

Info
Startdato på GF2: 17.01.19
Startdato på Innovation, strøm & energirigtigt byggeri 12.08.19
Startdato på EUX 12.08.19
Navn: Bygningssnedker, Møbelsnedker, Maskinsnedker, Orgelbygger, Bygningsmontør, Træoperatør (døre og vinduer), Træoperatør, (møbler)
Varighed: Bygningssnedker, Møbelsnedker, Maskinsnedker og Orgelbygger 3 år og 3-9 måneder, Træoperatør (døre og vinduer), Træoperatør (møbler) 2 år
Adgangskrav: 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik.
Økonomi: SU og elevløn.
Funktioner
Geografisk placering
Aabenraa Stegholt 35-36 6200 Aabenraa

Nyheder

25.09.18 / Erhvervsuddannelse,Generel,EUX & EUD - GF2 4 lærlinge fra EUC Syd modtager ML-prisen på torsdag Hele fire elever fra EUC Syd, der er blevet færdiguddannede i det forløbne år, modtager i år Metalindustriens Lærlinge-pris og er inviteret til prisoverrækkelse på torsdag d. 27. september i Den... Læs mere »
Se alle nyheder »