Vi skaber talenter

30.01.20

Danmarks Indsamling – fredagscafé i Sønderborg

Gymnasieeleverne på det internationale gymnasium IB samler ind til Børn på flugt

CAS står for Creativity, Activity, Service og som en del af uddannelsen på International Baccalaureate (IB) har eleverne pligt til at udføre samfundstjenstlige aktiviteter.
IB-eleverne indsamler i morgen fredag til Børn på flugt i Danmarks Indsamling 2020 ved at afholde fredagscafé og loppemarked.

Det foregår fredag d. 31. januar i Atriet på EUC Syd. Man kommer direkte ind ved at benytte Indgang Nord fra Hilmar Finsens Gade 14. De starter kl. 14.00 og det varer til kl. 18.00.

Eleverne på IB, der er det internationale gymnasium i Sønderborg, har salg af bl.a. kager og loppemarked, og alle er velkomne, så vi håber rigtig mange vil komme forbi og støtte. Al indtægt går ubeskåret til Danmarks Indsamling.
CAS-aktivitet
Besøgsven for syge børn på hospitalet, køkkenarbejder på Sønderborg Peace Camp eller journalist på en gratisavis for engelsksprogede i Sønderborg er blot nogle af de opgaver, de IB-studerende frivilligt tager sig af undervejs i deres studier. Indsatsen skal være ulønnet og ligge udenfor skoletiden for at tælle med i studiet og dermed føre til, at de studerende i sidste ende kan få deres IB Diploma.