We create

talents 

13.03.18

To IB-elever vinder sølv til sprog- og kulturkonkurrence

De to elever Navya Govind og Jordis Hansen, der til daglig går på det internationale gymnasium International Baccalaurete i Sønderborg, vandt sølv ved ’International Language Competition’, som er en sprog- og kulturkonkurrence i moderne sprog for gymnasieskoler

Den første online-kvalifikationsrunde blev afholdt i februar, og seks skoler blev valgt til at gå videre til konkurrencen i København i marts.

Navya Govind er 16 år og går på pre-IB, som er det indledende år svarende til 1.g. Hun kommer oprindeligt fra Indien og vil gerne læse videre inden for noget med matematik eller naturvidenskab.

Jordis Hansen er 17 år og går på 1. IB – svarende til 2.g. Hun kommer fra Flensborg og vil i fremtiden også gerne bruge sit IB-Diplom til noget, der har med matematik eller fysik at gøre.

Konkurrencen International Language Competition er en af de største sprogkonkurrencer i Skandinavien inden for sprogene tysk, fransk, spansk og engelsk med ca. 20.000 internationale deltagere i 2017. Navya Govind og Jordis Hansen deltog i den engelske del.

Formålet med konkurrencen er, at opmuntre elever til at læse moderne sprog på højt niveau. Derudover er konkurrencen også med til at fremme en sund konkurrenceånd i undervisningen mellem landets forskellige skoler, og skabe et netværk med mulighed for udveksling af viden og metode inden for fremmedsprogs undervisningen i hele Europa.