26.10.20
Brug af mundbind
Nye restriktioner fra torsdag d. 29. oktober
På grund af den stigende smittespredning i Danmark har regeringen indført en række nye tiltag.
På børne- og undervisningsområdet drejer det sig fra d. 29. oktober blandt andet om:
- Elever og kursister på ungdoms- og voksenuddannelser skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Elever og kursister skal ikke bære mundbind, når de deltager i undervisning.
- Elever og kursister skal bære mundbind eller visir, når de opholder sig i kantine, på gange, øvrige fællesarealer el.lign. I kantinen kan man dog tage mundbindet af, når man sidder ned.
Elever/kursister skal selv medbringe mundbind/visir. Hvis en elev/kursist har glemt sit mundbind, vil der være mulighed for at købe dette i skolens kantiner og på skolehjem.
Hvis der er elever/kursister, der af økonomiske årsager ikke har mulighed for selv at medbringe mundbind/visir henvises de til kommunernes borgerservice.
Læs mere i Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v.