Vi skaber talenter

02.02.22

Ambassadørbesøg på EUC Syd

Den ghanesiske ambassadør ankom til EUC Syd i Aabenraa, hvor hun og viceambassadøren blev budt velkommen. Ambassadøren brugte hele dagen på skolen, hvor hun fik rundvisning og en god snak om blandt andet skoleformen og internationalt samarbejde.

Onsdag d. 2. februar fik EUC Syd i Aabenraa besøg af H.E. Sylvia Naa Adaawa Annoh (Mrs.), Ghanas ambassadør til Danmark. Ambassadøren mødte op på Stegholt kl. 10, hvor hun blev budt velkommen af EUC Syds direktør, Finn Karlsen, samt Lene Sandholt, afdelingschef for den internationale afdeling, som gav hende en rundvisning.

På rundvisningen fik ambassadøren mulighed for at tale med lærere og elever. Hun kunne se, hvordan eleverne i hverdagen både får praktisk og teoretisk undervisning. Ambassadøren kunne desuden se, hvordan elevernes arbejde udvikler sig fra grundforløbet til hovedforløbet, og hun var imponeret af både elevernes arbejde og den måde, de blev undervist på.

Efter rundvisningen havde nogle dygtige EUC Syd elever forberedt mad til frokost, som blev nydt inden turen gik videre.

Dagen blev afsluttet omkring 15.30, hvor ambassadøren havde haft stor mulighed for at få et godt indtryk af EUC Syd og for at få besvaret spørgsmål i løbet af dagen. Snakken med EUC Syd flød godt hele dagen, og et muligt samarbejde blev set meget positivt på fra begge sider.

Billede
Billede
Billede
Billede