Vi skaber

talenter

16.11.16

ToolTruck

Byggeriets arbejdsmiljøbus lagde vejen forbi EUC Syd i Aabenraa

I dag lagde Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet ToolTruck, vejen forbi EUC Syd i Aabenraa.

Alle vores bygge- og anlægselever har i løbet af dagen besøgt bussen som præsenterer forskellige hjælpeværktøjer til byggebranchen.

Bag initiativet står PensionDanmark og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus), som med "ToolTruck" vil styrke fokusset på forebyggelse blandt eleverne i samarbejde med landets erhvervsskoler.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som formidler om godt arbejdsmiljø og praksis til byggepladser og til byggevirksomhederne og deres ansatte.
Bussen skal gennem besøg på byggepladser og i byggevirksomheder forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og samarbejdet om arbejdsmiljø både internt i byggevirksomhederne og mellem de forskellige aktører på byggepladsen, herunder også med bygherrer og ingeniører/arkitekter.