09.09.21
Poul Priess Jensen +4574124605 ppj@eucsyd.dk

Serviceassistentuddannelsen

EUC Syd udbyder fra 1. november 2021 serviceassistentuddannelsen i Tønder

Som noget nyt kan du nu starte på serviceassistentuddannelsen på EUC Syd i Tønder. Uddannelsen tager mellem to og to et halvt år, og som nyuddannet serviceassistent kan du fx få ansættelse på skoler, plejeinstitutioner og inden for turistsektoren.

Serviceassistenter arbejder typisk professionelt med rengøring, hygiejne og lettere madlavning. Derudover vil en del også komme til at arbejde med alt fra servicering af turister til lettere kontorarbejde.

Uddannelsen består af grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem praktik og skole. Grundforløb 2 varer 20 uger og foregår på EUC Syd i Tønder, mens hovedforløbet varer cirka to år og afsluttes med en svendeprøve. Elever der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal tage Grundforløb 1 først.

Er du interesseret? Så kontakt vores studievejleder Poul Priess Jensen på tlf. 7412 4242.