Vi skaber talenter

18.11.19
Ulrike Ingeborg Elfriede Jakobsen Patzke +4574124296 uip@eucsyd.dk

Årets kokketeam

Blandede hold på tværs af den dansk-tyske grænse

I starten af november kunne flere elever fra EUC Syd se frem til at skulle kæmpe side om side, både med og imod tyske elever fra grænseregionen i konkurrencen ”Årets kokketeam”. Erhvervsskolen i Husum lagde lokaler til, hvor fire blandede hold skulle konkurrere mod hinanden. Under højt pres skulle eleverne formå at kreere en 3-retters menu, som efterfølgende blev bedømt af kritiske øjne fra 3 erfarne jurymedlemmer.

STaRForCE projektet (Strong Talents are Ready For Crossborder Education) har stået bag konkurrencen og går aktivt ind i kampen for at udvikle elever på tværs af grænsen. Projektet og konkurrencen blev støttet med midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling.

De konkurrerende elever kom fra erhvervsskolerne Kreis Nordfriesland i Niebüll, Hannah-Arendt Skole i Flensborg og EUC Syd i Aabenraa. Eleverne havde derudover selskab af fire restaurantfolk, til både støtte og rådgivning.

”Det imponerede mig meget, den sikkerhed de unge mennesker serverede de forskellige retter med. På intet tidspunkt kunne man mærke på dem, at der bag kulisserne var en stresset situation.” Fortalte Dennis Winter, medlem af IHKs generalforsamling i Flensborg.

De deltagende elever var fuldt engageret, men huskede samtidig at have det sjovt. Giovanna Fiore (EUC Syd, praktikplads hos Steigenberger Alsik Hotel) og Frederic-Simon Böhm (Hannah-Arendt Schule Flensburg, praktikplads Landgasthof Neukrug) stak af med første pladsen, med følgende vinder menu:

Vinder menuen bestod på følgende:
- Lakse chip med sennepsmayonnaise
- Dampet laks på græskarpuré med muslingeskum
- Rosa stegt oksekød med Portvinssauce, en selleri-variation og kartoffelgratiner
- En chokolade forførelse