Struktørafdelingen i Haderslev udbyder nyt kursus fra januar
Otte-ugers kursus til kloakrørlægger
Fra den 5. januar 2017 har du nu mulighed for at tage et otte-ugers kursus til kloakrørlægger i EUC Syds Haderslev-afdeling.
”Det er essentielt, at vi nu kan tilbyde dette kursus, da det er et krav at have det, hvis man ønsker at arbejde med kloakrør”, fortæller faglærer Jens Erik Sørensen.
I forbindelse med oprettelse af det nye kursus har EUC Syd også været ude og investere i en helt ny minilæsser til uddannelsen, således at eleverne og kursister får lov at arbejde med det nyeste maskineri. Der er her tale om en Giant 5003, som ses på billedet til venstre.
Vi har ansat Benny Christensen som struktørfaglærer. Udover at være kloakmester er Benny Christensen også udlært bygningsstruktør, hvilket ligeledes giver EUC Syd mulighed for at oprettet uddannelsen til bygningsstruktør, hvis elevgrundlaget viser sig at være til stede. Det forventes at efterspørgslen på denne uddannelse, også vil være stor.
Her kan du læse mere om kurset til kloakrørlægger samt tilmeldinge dig.