Vi skaber talenter

03.09.18

Teknisk Gymnasium er igen i år med i DM i kreative opfindelser

Tre hold gymnasieelever fra Teknisk Gymnasium Sønderjylland i hhv. Aabenraa, Tønder og Sønderborg skal d. 5. september kæmpe om at blive regionens bedste inden for faget teknologi i konkurrencen ’DM i Teknologi og Erhvervscase’. Vinderne går videre til DM-finalen, der afholdes på Børsen i København

Eleverne fra tekniske gymnasier (HTX) rundt om i landet sprudler af gode idéer. Det beviser de hvert år ved eksamen i teknologi. Igen i år skal de allerdygtigste elever konkurrere på landsplan ved ’DM i Teknologi og Erhvervscase’ om, for hhx'erne er det om hvem, der har udtænkt nytænkende forretningsplaner og for HTX'erne gælder det om at have udklækket de mest geniale og innovative produkter.

Fra hele landet er gymnasieeleverne med - først ved de fem regionale mesterskaber, der finder sted den 5. september, og hernede bliver afviklet på værtsskolen Rybners Gymnasium i Esbjerg. Fra Teknisk Gymnasium Sønderjylland sender vi 3 hold af elever:

Fra Aabenraa
er gymnasielærer David Trenholm Smith vejleder for holdet fra 3. y, der består af Daniel Lassen, Kim Pham og Michael An Pham (billede medsendt).
Gymnasieeleverne bygger videre på deres teknologi-eksamensprojekt, der har titlen "Bioethanol fra tang". Gruppen har fremstillet et alternativt biobrændstof, som ikke er baseret på traditionelt spiselige afgrøder.

- Daniel, Kim og Michael er fine ambassadører for kerneværdierne på HTX. For dem er afstand fra teori til praksis lig nul. De er så nysgerrige, ivrige og målrettede og det gør, at det er en fornøjelse at være underviser, siger gymnasielærer David Trenholm Smith.

Se elevernes præsentationsfilm:

 

Fra Tønder
er gymnasielærer Lene Kristensen vejleder for en gruppe bestående af Gustav Beyer Clausen, Kevin Schønberg og Søren Qvist Terkelsen, der går på HTX3 (billede medsendt).
Eleverne har arbejdet med emnet ”Bæredygtighed – reduce”, og har her udviklet en mindre kartoffelsætter til brug i haver og lign. Noget af det smarte er, at den kan reducere mængden af grøntsager, der bliver transporteret.

Se elevernes præsentationsfilm: 

Åbn

Fra Sønderborg
er gymnasielærer Camilla Arp vejleder for en gruppe bestående af gymnasieeleverne Cecilie Søndergaard og Maja Holm (billede medsendt). De to arbejder med projektet ”Genanvendelse af tekstil”, der handler om at omdanne brugte herrejakker til nye tekstile produkter - fx frakker og nederdele.

- Genbrug af tekstil sker kun i meget begrænset omfang i dag, hovedsageligt fordi det er dyrt i arbejdstimer, og fordi tøj er blevet væsentlig billigere i dag, end det var før i tiden, siger deres coach gymnasielærer Camilla Arp og fortsætter:
- men de to piger har bl.a. lavet en trendy cottoncoat, de arbejder super selvstændigt, og det de frembringer er drønhamrende moderne og anvendeligt.

Se elevernes præsentationsfilm:

 

Htx er kombination af teori og praksis
Bente Lyck-Damgaard, der er rektor for Teknisk Gymnasium Sønderjylland glæder sig til at følge de dygtige elever i konkurrencen.
- Vores elever fra HTX har en stærk og innovativ profil. Det ses tydeligt ved bl.a. DM i Teknologi og Erhvervscase, hvor eleverne får lejlighed til vise, hvad de virkelig kan, når de kobler teori med kreativ praksis, siger Bente Lyck-Damgaard og fortsætter:
s.1/2
- For et par år siden vandt en gruppe af vores elever fra gymnasiet i Aabenraa hele DM i Teknologi med et bud på, hvordan man løser problemet med dårlig håndhygiejne på landets sygehuse. De fire gymnasieelever havde opfundet en særlig toiletdør, der først åbner, når man har desinficeret sine hænder.

I alt 10 hold går videre fra de regionale mesterskaber d. 5. september til DM-finalen, der finder sted den 26. september på Børsen i København.

Dommerne ved DM i Teknologi og Erhvervscase er repræsentanter fra det private erhvervsliv i regionerne samt undervisere fra både HHX og HTX.

 

Billede
Billede
Billede