Fra rester til retter: GF2-gastronomer arbejdede med upcycling
EUC Syds GF2-gastronomer deltog i en innovationsworkshop om upcycling i gastronomien med fokus på bæredygtighed, samarbejde og nye idéer.
I mandags var der fokus på både kreativitet og grøn omstilling, da vores GF2-gastronomer deltog i en GEJST-innovationsworkshop om upcycling i gastronomien.
Gennem dagen arbejdede eleverne med idéudvikling og løsninger, hvor oversete råvarer, biprodukter og rester blev forvandlet til nye, lækre og spiselige produkter. Det satte fokus på, hvordan bæredygtighed kan omsættes direkte i det gastronomisk håndværk.
Opgaverne krævede både selvstændighed, faglig nysgerrighed og evnen til at samarbejde på tværs af holdene.
Workshoppen gav ikke kun eleverne nye erfaringer. Den gav også undervisningen nye perspektiver på, hvordan innovation og grøn omstilling kan tænkes endnu tydeligere ind i det daglige arbejde på uddannelsen.
Dagen viste, hvordan gastronomi, bæredygtighed og samarbejde kan gå hånd i hånd – og hvordan eleverne kan bringe deres faglighed i spil på nye måder.