Bliv autoriseret kloakmester - holdstart den 2. februar 2026
KursusCenter Syd og EUC Syd inviterer kloakrørlæggere, struktører og andre med tilsvarende kompetencer til at tilmelde sig kloakmesteruddannelsen i Haderslev.
Hvorfor vælge kloakmesteruddannelsen?
Som autoriseret kloakmester får du kompetencer inden for projektering, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer under terræn – et område med strenge krav til ansvar, kvalitet og lovgivning. Uddannelsen giver dig bl.a.:
- Digital projektering og dimensionering af afløbsanlæg inkl. LAR (Lokal afledning af regnvand)
- Udførelse af sivetest
- Udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner
- Projektering af afløbsinstallationer til genbrug af vand til tøjvask og WC-skyl
- Digital myndighedskontakt
- Kvalitetssikring efter autorisationslovens krav
Uddannelsen strækker sig over 62 dage (daghold), og afsluttes i juni 2026 med teoretiske og praktisk prøve.
Hvem kan deltage?
Du skal have gennemført kloakrørlæggeruddannelsen, struktøruddannelsen eller have tilsvarende kompetencer. Bevis herfor medbringes på første kursusdag.
Praktisk info
Varighed: 62 dage (daghold)
Startdato: 2. februar 2026
Slutdato: 17. juni 2026
Tilmeldingsfrist: 30. januar 2026
Undervisningssted: EUC Syd, Christen Kolds Vej 20, 6100 Haderslev
Tilmelding og kontakt: Læs mere om kloakmesteruddannelsen og tilmeld dig via: kursuscentersyd.dk/kloakmester-forloeb
Hvorfor er det relevant for virksomheder?
Virksomheder der sender medarbejdere på kloakmesteruddannelsen opnår:
- Forbedret faglig profil og dokumenteret kompetence
- Mulighed for at varetage komplekse opgaver med lovpligtige krav
- Større troværdighed over for kunder og myndigheder – og dermed bedre konkurrenceevne