SPS - Specialpædagogisk støtte

Kan jeg få hjælp i undervisningen?

JA! Har du udfordringer i hverdagen - så er der hjælp at hente. Du kan få støtte, der gør det lettere at gennemføre din uddannelse på lige fod med alle andre.

Få den støtte du har brug for – SPS kan hjælpe dig igennem

Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du få specialpædagogisk støtte – også kaldet SPS. Det er en gratis støtteordning, som hjælper dig med at klare din uddannelse, hvis du har nogle udfordringer, der gør det sværere for dig end for andre.

Hvem kan få støtte?

Du kan få SPS, hvis du for eksempel:

  • er ordblind eller har talblindhed
  • har problemer med synet eller hørelsen
  • har fysiske udfordringer
  • har psykiske vanskeligheder (fx angst, ADHD eller lignende)

Hvad kan du få hjælp til?

Støtten bliver tilpasset dig og dine behov. Det kan fx være:

  • særlige it-hjælpemidler og programmer
  • en personlig støtteperson eller sekretær
  • ekstra tid til eksamener
  • speciallavede møbler
  • samtaler med en vejleder eller lærer, der kender din situation

Hvornår og hvordan søger du?

Du kan søge SPS lige så snart, du er optaget på en uddannelse hos EUC Syd. Der kan gå op til 6 uger, før du får svar – så søg i god tid!
Du skal kunne dokumentere dine udfordringer, fx med en lægeerklæring eller papir fra en psykolog eller specialist.

Vil du søge?

Så skal du kontakte en af vores SPS-vejledere – de hjælper dig med alt det praktiske og sørger for, at du får den rette støtte.

Læs mere på: SPS på ungdomsuddannelser – spsu.dk

Kontakt en af vores SPS-vejledere

HTX+IB, Sønderborg

Tina Carin Jensen

tije@eucsyd.dk

EUD, Sønderborg

Dorthe Carstensen

7412 4479 5131 5418 dca@eucsyd.dk

SPS-ansvarlig, Haderslev

Anja Flyvhom

5131 4819 afl@eucsyd.dk