Nyhed 10.12.2025

Rekruttér internationale lærlinge – deltag i EUC Syds online informationsmøder

Hør hvordan din virksomhed kan rekruttere internationale lærlinge på EUC Syds infomøder.

Mangel på faglært arbejdskraft presser fortsat en række brancher, og behovet ser ikke ud til at falde foreløbigt. Derfor åbner EUC Syd – i tæt samarbejde med JKS A/S, Udviklingsråd Sønderjylland og lokale virksomheder – nu for nye muligheder for rekruttering af fremtidens faglærte medarbejdere.

Med afsæt i de gode erfaringer fra vores første hold internationale automatikteknikere tilbyder vi nu også internationale erhvervsuddannelser inden for industriteknik og smedefaget – og igen automatiktekniker. Ordningen giver virksomheder mulighed for at tage imod lærlinge fra udlandet, som ønsker at gennemføre deres erhvervsuddannelse i Danmark og bidrage med eftertragtede kompetencer.

Online informationsmøder den 16. og 18. december

For at klæde virksomheder godt på til at udnytte denne mulighed inviterer EUC Syd til to online informationsmøder, hvor vi præsenterer:

  • Hvordan virksomheder kan rekruttere lærlinge fra udlandet
  • Hvordan EUC Syd og samarbejdspartnerne håndterer de praktiske processer og støtter virksomhederne i opstarten
  • Hvad vi har lært fra det første internationale automatikforløb – og hvilke næste skridt vi tager i udviklingen af internationale EUD’er

Informationsmøderne er målrettet virksomheder, der er nysgerrige på nye rekrutteringsveje og ønsker at bidrage aktivt til at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft i regionen.

Tilmelding

Der afholdes to identiske online møder:

16. december – Tilmelding: https://forms.office.com/e/sbR4LYtN2z
18. december – Tilmelding: https://forms.office.com/e/4DAKAZkjsu
Virksomheder med interesse for lærlinge inden for automatik, industriteknik eller smedefaget er meget velkomne til at deltage.