Nyhed 30.06.2025
Dimission på HTX – farvel og held og lykke til årets studenter
Torsdag og fredag fejrede vi årets HTX-studenter med dimission i alle fire byer. Tak for tre gode år – og held og lykke på rejsen videre!

Torsdag og fredag i sidste uge afholdt vi på EUC Syd dimission for vores HTX-elever i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder. Eleverne har nu afsluttet deres tre år på teknisk gymnasium og kan kalde sig studenter.
Ved dimissionerne blev der delt både smil og minder, og det var tydeligt, at både elever, lærere og familier satte pris på at samles og fejre afslutningen på en vigtig periode.
Vi ønsker alle studenterne en rigtig god sommer og held og lykke på deres videre vej – hvad enten den går mod videregående uddannelse, sabbatår eller noget helt tredje.
Tak for tre gode år sammen!