14.04.23

Det første hold maskinmesterstuderende har afsluttet deres værkstedsforløb på EUC Syd

En elektrisk bil har været på tegnebrættet på 2. semester på maskinmesteruddannelsen, som de studerende tager på adressen i Sønderborg.

Ambitionerne har været høje hos de studerende på deres værkstedsforløb. De startede med 5-6 ideer inden, de endte med en elektrisk bil til deres afsluttende projekt. 

På værkstedforløbet lærer de studerende, hvad det vil sige at være på et værksted, hvordan maskinerne fungerer, og hvordan man befærder sig på et værksted, så de får de håndværksmæssige kompetencer. De bliver også undervist i projektstyring og projektledelse, så de er klædt på til deres afsluttende projekt.

Den første uge bliver brugt på at projektere projektet, hvor de studerende laver en problemformulering, gant-kort (tidsplan) og budget. Herefter skal deres underviser, Palle Hindsgaul Bonde, godkende projektet, så det lever op til læringsmålene og om, der er udfordring nok:

Udover at de studerende har bygget en elektrisk bil, skulle de inden eksamen skrive en rapport på 15 sider, som de i onsdags var til mundtlig eksamen i. De bestod alle sammen.

Nu er de klar til næste skridt i maskinmesteruddannelsen, som er virksomhedspraktik, hvor de skal ud at afprøve deres nye kompetencer i praksis.