Vi skaber talenter

26.06.18

BOSCH INNOVATIONSPRIS 2018 til fem snedkerelever

Fem snedkerelever fra EUC Syd i Aabenraa har netop vundet ved Bosch Innovationspris 2018. Præmien er fem billetter til årets Roskilde Festival.

Emil Meldgård, Mark Stelzner Terp, Mark Bolvig Sørensen, Mathias Hellesøe Assentoft og Anders Aagaard Petersen er alle elever i skolepraktik (SKP) på deres uddannelse til snedkere på Stegholt i Aabenraa.

De tilmeldte sig i foråret Bosch-konkurrencen, hvor opgaven lød på at tegne et kreativt loungesæt, af genbrugsmaterialer og idéen med holdets bud på at bygge ’hyggebænk-miljøet’ skulle først nøje beskrives og sendes ind og derpå udvælges, såfremt de skulle gå videre.

Bosch modtog oplæg fra alle interesserede på tømrer- og snedkeruddannelserne på landets skoler, og en jury fra Bosch udvalgte først 3 hold, der skulle bygge hver deres bud, og sidenhen bedømte dommerne de tre byggede lounge-møbler.

På EUC Syd blev snedkerholdets detaljerede AutoCAD-tegninger og forklaringer udvalgt, og de modtog derfor en professionel Bosch el-værktøjspakke til en værdi af 18.000 kr., som de skulle bruge til at føre deres idé ud i livet med.

De fem elever fortæller:

- Vi startede med at tegne en standard hjørnesofa, men efter en del overvejelser, nåede vi frem til, at det var for simpelt, hvorpå vi kom til at tænke på et loop. Så byggede vi videre på den idé. Vi har villet skabe et stilrent look, hvor man kan blive inspireret og samtidig finde ro i et ellers travlt miljø. Det skulle gøres stort til brug af flere mennesker, men samtidig være hyggeligt og afslappende, så man kunne sidde og snakke sammen. Og så skulle det være det perfekte sted at sidde og studere, så der er lys i den øverste bjælke og også indbygget stikkontakter under bordene, hvor man kan oplade sin pc eller mobil. Og så er der to borde imellem sæderne, så man på den måde kan bruge møblet til spise ved i sin pause.

Lounge-sættet er i høj grad lavet af genbrugstræ, idet eleverne har taget en masse trærester og limet sammen, hvilket giver en stærk konstruktion og et spektakulært udseende.

Jan Andersen som er instruktør for SKP-eleverne ved snedkerne, er meget tilfreds og stolt af sine elever:

- Det er nogle dygtige drenge, og vi gør meget for at læretiden her på skolen er mindst ligeså indholdsrig og afvekslende, som hvis man er i en ordinært læreforhold. Og vi får lov at beholde lounge-møblet her på skolen, så vi skal have fundet et godt sted, hvor det skal stå permanent.

Billede
Billede

Object reference not set to an instance of an object.