Automatikteknikerens reagensglasvender

I laboratoriet i Blodprøver, Biokemi og Immunologi (BBI) på Sygehus Sønderjylland laves de fleste analyser på fuldautomatiseret udstyr. Til en af analyserne har de behov for at blande 30 ml væske grundigt, og det var så her, at de kontaktede EUC Syd, for at finde ud af om det var muligt at producere en vender magen til deres gamle, for de nye, der var på markedet var for spinkle.

Henrik Andersen, der er i skolepraktik, og Tonny Petris, der er hans instruktør, besøgte sammen afdelingen på sygehuset og kunne bekræfte, at det kunne de godt fremstille og endda med væsentlige forbedringer på bl.a. motorkraft og især sikkerhed.

Holdet bag reagensglasvenderen

Henrik Andersen har været i gang med sin uddannelse i tre år, og som skolepraktikelev (SKP) er det ikke første gang, at Henrik bliver sat til at lave projekt for virksomheder - han har også været med til at lave en fejlsøgningsmaskine for Novo Nordisk, hvor maskinen fungerede som et lyskryds bestående af relæstyring og luftstyring.

Efter besøget på laboratorieafdelingen gik Henrik og Tonny hjem til tegnebordet, og der gik brainstormen i gang. I et job som automatiktekniker vil man ofte komme ud for at skulle arbejde sammen med folk fra både eget og andre fagområder. Brainstormen bestod derfor også i at finde ud af, hvilke andre elever man kunne få hjælp til at konstruere reagensglasvenderen. Henrik og Tonny tog fat i maskinarbejderen Florian Röslmair som har styr på drejebænk, fræser, CNC-maskiner og tegneprogrammet Inventor fra AutoDesk.

Florian er ved at uddanne sig til industritekniker maskine (ITM), hvor han bliver udannet til at programmere og indstille maskiner, planlægger produktionsforløb og betjener produktionsanlæggene. Som industritekniker med maskiner harman typisk fingrene i de helt store maskiner fx kraner, skibsmotorer og computerstyrede produktionsanlæg der kan dreje, bore og fræse i metal og man opbygger el-tekniske, væsketryk- og lufttrykbaserede kredsløb.

Arbejdet bag produktet

I samarbejde med Florian gik holdet fra ide til produkt. Processen startede med en arbejdstegning, at skære plader ud og dernæst besøge smedeafdelingen for at låne deres segmentbukker. De fik tilpasset bukkemaskinen i de rette mål, og så blev deres plader ellers bukket og så testet. Testen består bl.a. i at finde ud af, om dimensionerne passer, eller om pladerne skal være bredere eller tykkere.

Reagensglasvenderens konstruktion er bygget op med en kompliceret teknik, der helt præcist består i, at 18 reagensglas med 2,2 kg placeret i fire kassetter, skal kunne køre rundt i en rundkreds således, at væsken blandes godt og grundigt. En vigtig del af processen har derfor været at finde en motor, som kan trække det.

- I løbet af processen har vi gjort os mange forskellige overvejelser for at sikre, at det hele ville gå op i en større enhed, fortæller Henrik. I starten fandt vi fx en motor, som viste sig at være for stor og betød, at konstruktionen blev meget ustabil.

Udover en motor, består maskinen også af en frekvensomformer, som er en nødvendighed, hvis man ønsker at styre motoren og dens hastighed og et relæ, som styrer belysningen - og der er flere andre funktioner.

Men nu står maskinen færdig og klar, og der er blevet afprøvet med halvliters vanddunke for at teste om maskinens kapacitet lever op til kravene - og maskinen kan uden problemer udføre opgaven.

På Sygehus Sønderjylland har man set videoer og billeder af maskinen, og venter nu spændt på at kunne få lov til at se maskinen i virkeligheden. Hos BBI er de rigtig glade for, at det var et projekt, som kunne realiseres og de er meget taknemlige for arbejdet.

- Det mest udfordrende ved projektet har været at finde den rigtige motor og få de rigtige dimensioner på reagensglasvenderen for bl.a. at sikre, at den ikke bliver slidt hurtigt og formår at være afstabilisereret, fortæller Henrik. - Det har været et rigtig spændende projekt at være med i, og det gør helt klart, at jeg føler mig mere rustet til arbejdsmarkedet.

Praktikplads på skolen

Får man ikke en læreplads i en virksomhed, så er der for mange uddannelsers vedkommende mulighed for, at man kan ansættes som SKP-elev i Praktikcenteret. Og her får eleverne i stor stil stillet spændende og ”rigtige” opgaver i samarbejde med virksomheder og iværksættere, der henvender sig med problemer, så eleverne arbejder med de samme udfordringer som i en virksomhed.

- SKP’en giver mulighed for, at man som elev kan udfolde sine interesser og forbedre praktiske kompetencer, fortæller Henrik.

Ifølge Henrik skal man vælge automatiktekniker-uddannelsen, hvis man kan lide at arbejde med elektronik, mekanik og kan lide at sætte sig ind i, hvordan en komponent virker uden at skille det hele ad. Man får nemlig lov til at få hænderne i mange forskellige ting, bl.a. smedearbejde, maskinarbejde, elektronik og mekanik - det hele lige fra motor, luftcylinder til hydraulik. For Henrik glæder det ham, at han får lov til at beskæftige sig med alt det gode fra de forskellige faglige verdener.

Lige nu er Henrik i gang med sit afsluttende svendeprøveophold og er udlært automatiktekniker i marts, så hvis man som virksomhed mangler en ny alsidig medarbejder, er Henrik en god kandidat.