Vi skaber talenter

Velkommen til EUC Syd Aabenraa Stegholt

Erhvervsuddannelsescenter Syd i Aabenraa er placeret tæt på byens centrum og nær ved strand og lystbådehavn.

Undervisningen er fordelt på adresserne Stegholt 35 og 36. Til dagligt forefindes der i omegnen af 800 elever, fordelt på både erhvervsuddannelser og det tekniske gymnasium.

Grundstenen til skolen, som oprindeligt hed Aabenraa Tekniske Skole, blev nedlagt den 4. maj 1973, og er udbygget og moderniseret løbende i årene derefter. Du vil forefinde flotte værksteder og laboratorier, hvor du kan udfolde dine evner både teoretisk og praktisk.

Der er et aktivt elevråd, som afvikler sociale aktiviteter, såsom fredagscafeer, LAN party´s, konkurrencer m.m.

Vores kantine har været igennem nøglehulscertificering og sundhedscertificering, har fokus på grønt, økologi, mindre forbrug af bl.a. salt og har et bredt udbud både til frokost, middag og eftermiddag. Kantinen drives af skolepraktikelever, i samarbejde med deres instruktører.

Til adressen er der tilknyttet et stort auditorium, som kan rumme op til 250 personer, til afvikling af kurser, foredrag m.m.

På Stegholt 35 er der primært bygge- og anlægsuddannelserne, såsom maler, murer, tømrer, snedker, samt elektrikernes grundforløb, der har til huse.

På Stegholt 36 findes det tekniske gymnasium, frisører, gastronom, ernæringsassistent, samt uddannelsen til tandklinikassistent.

Der er ca. 80 engagerede medarbejdere, som glæder sig til at tage i mod dig.

Studieby Aabenraa

EUC Syd er en del af samarbejdet ”Aktiv Campus Aabenraa”, hvor uddannelserne i Aabenraa, folkeskolen i Aabenraa, Aabenraa Kommune, Business Aabenraa,
Bibliotekerne i Aabenraa og Arena Aabenraa samarbejder omkring at styrke studiemiljøet i Aabenraa.

Læs mere

 

Find den rette vej her

Med adresser i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder er EUC Syd en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitution – og vi mener det, når vi siger, at vi uddanner handlekraft.

Nyheder

17.10.17 / Erhvervsuddannelse,EUX,EUD - GF1,EUD - GF2,EUV & Generel EUC Syd kårer Danfoss som vinder af Årets Læreplads 2017 Dommerkomiteen på EUC Syd har været samlet og udpeget Danfoss som vinder af Årets Læreplads 2017. Det er lærling Kasper Lykke Brandt, der er under uddannelse til industrioperatør-produktion, som... Læs mere »
Se alle nyheder »