Vi skaber talenter

22.12.17

EUC SYD PRISEN 2017

Tillykke til vores dygtige elever, der blev årets vindere af EUC Syd Prisen 2017. Prisen er blevet uddelt i forbindelse med årets juleafslutninger.

Årets vinder af EUC SYD Prisen 2017 i Haderslev blev Ahmad Siyar Salehi fra 3. årgang på HTX.

Prisen blev givet på baggrund af hans fremragende og konstante arbejde med de fag, der indgår i fagrækken på studieretningen Science.

Specielt Ahmads arbejde med en række kronikker i dansk, samt hans forslag til reklamefoto for HTX er nævneværdig.

___________________________ 

I Sønderborg blev praktikcenterelev og elektriker Rasmus Rulle årets vinder af EUC Syd Prisen 2017 (Stand-in til venstre på billedet).

I indstillingen stod der bl.a.:

Rasmus lægger et stort stykke arbejde i, at løse opgaven på den bedst tænkelig måde ud fra det kunden ønsker - og fordi han har formået at styre projektet igennem så dette bliver en succes.
Han har ageret som en god kollega ville gøre for at komme i hus med opgaven.

Rasmus har været en af de bærende kræfter ved det store E-sport event i Dybbølhallen + Skansen med plads til 500 deltagere, hvoraf ca. 30 stk. var professionelle gamere.

Han har stået for planlægning og gennemførelse af den midlertidige el-installation i forbindelse med arrangementet. Der skulle laves el-forsyning til alle pladser samt til det IT-udstyr, der skulle benyttes.
Materialerne blev udvalgt efter gældende lovgivning på området.

Succesen var han heller ikke sen til at dele med de andre da han blev rost til skyerne for indsatsen, hvilket jeg vil betegne som en god kammerat.

Da Rasmus ikke kunne være til stedet var det hans "kollega" Henrik, der modtog prisen på hans vegne.

___________________________ 

I Aabenraa blev årets vinder af EUC Syd prisen 2017 Amalie Søndergaard-Petersen (på billedet til venstre).

I indstillingen stod der bl.a.:

Amalie en utrolig god klassekammerat, der på bedste vis rummer og støtter sine medstuderende.
Hendes ro og overskud har været en stor hjælp, når andre har været usikre, manglet hjælp til faglige opgaver eller noget helt tredje (jeg ved, at hun som minimum har sørget for at én af de andre klarede H1).

Amalie er også typen der både i køkkenet som i teorilokalet kan arbejde sammen med alle, hvor hun aldrig bliver for dominerende og samtidig sørger for at alle kommer til orde, og at opgaverne bliver løst.

Amalie er handlekraftig
Amalie viste initiativ og gåpåmod, da TV Syd gæstede skolen, hvor hun selv henvendte sig til dem, bød dem velkommen og tilbød at lade sig interviewe – som hun selvfølgelig også klarede til perfektion.

Amalie er enormt dedikeret til sit fag, grundig, omhyggelig og udviser en enorm flid og gåpåmod, med tydelig tanke for at blive så dygtig som muligt.

Under det lokale mesterskab til SKILLS 2018, afleverede Amalie et teoretisk forarbejde, jeg aldrig før har set så perfekt og grundigt udført, et niveau der ligger over svendeprøven på trods af, at hun kun er 1/3 igennem sin uddannelse. Selve maden var kreativ og af en høj faglig kvalitet både visuelt og på smag. Denne flid, dedikation og grundighed fortsætter her under hendes træning frem mod DM i Skills.

I sit arbejde er Amalie meget bevidst om bæredygtighed, og anvendelse af råvaren ned til mindste detalje. Hun er stor fortaler for økologi og har helt styr på hvad nordiske råvarer er og hvorfor det er bedst at anvende i et bæredygtigt synspunkt.

Vi ønsker Amalie held og lykke til DM Skills 2018 i Herning.