Vi skaber talenter

19.01.16

Tre IT-supportere fra Praktikcenter Syd udlært

I dag er Søren Bjerregaard Johannesen, Ulrik Hundebøl og Martin Rasmussen blevet færdige med deres svendeprøver som IT-supportere.

Alle tre lærlinge har taget deres uddannelse i skolepraktik ved Praktikcenteret, og vi ønsker dem stort tillykke med de flotte resultater - ikke mindre end to 12-taller og et 10-tal blev det til.

De har alle tre været meget tilfredse med skolepraktikordningen, og som de udtaler: "Det er fedt at kunne tage en uddannelse, selvom man ikke har fået en læreplads". 
De har i Praktikcenteret skulle løse mange "rigtige" opgaver, og generelt mener de, at de har fået mere ansvar i Praktikcenteret i forhold til deres opgaver end, hvis de havde været ansat i en virksomhed.

Hvad vil fremtiden så bringe?

Søren har allerede fået arbejde pr. 1. februar i København, mens Ulrik og Martin stadig søger efter drømmejobbet. Dukker det ikke op i den nærmeste fremtid, så er Ulrik klar til at læse videre til datatekniker, der er en overbygning på 2½ år.

EUC Syd ønsker dem held og lykke på deres vej. 

På billedet ses fra venstre: Søren, Ulrik, Martin og afdelingschef Thomas Bjerner Hansen.