Vi skaber talenter

06.12.17

1 guld- og 2 sølvmedaljer

5 nye ernæringsassistenter bestod med flotte resultater

Medaljerne gik til: Jonna Nielsen, Sygehus Sønderjylland (guld). Nette Hansen, Voksen-elev (sølv) og Pia Christensen, Plejecentret Tangshave (sølv).

De 5 nye ernæringsassistenter samt deres faglærer
På billedet fra venstre ses:

Pia Svane Christensen, Plejecentret Tangshave (Sølv), Nette Hansen, Voksen-elev (Sølv), Jonna Nielsen, Sygehus Sønderjylland (Guld), Christina Grønlund Skriver, EUC Syds Skolehjem, Tenna Lykkehus Hansen, EUC Syd, Faglærer Elisabeth Klausen.

EUC Syd ønsker tillykke!

Hvad laver en ernæringsassistent?

Ernæringsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor eleven er ansat i et storkøkken, hvor den gode hverdagsmad bliver lavet. Det kan være i kantiner, på skoler, børneinstitutioner, sygehuse, plejecentre o.lign. Elevtiden veksler mellem virksomheden og en erhvervsskole.
Som ernæringsassistent står man med det daglige ansvar for kvalitet og fødevaresikkerhed på mange menneskers vegne. På uddannelsen lærer man om ernæring og at vurdere, hvad der skal til for at sammensætte en kulinarisk og ernæringsmæssig forsvarlig kost. Man lærer om principperne bag forskellige diættyper, og at sammensætte, tilrettelægge og tilberede diæter, ligesom man skal kunne anrette maden kulinarisk, og vide hvordan den bedst distribueres. Man arbejder med råvarer, tilberedning, hygiejne, rengøring, samarbejde og økonomi i et moderne storkøkken og kan tilrettelægge en produktionsgang, opbevare fødevarer forsvarligt og anvende de mange køkkenmaskiner optimalt. Smag, udtryk, konsistens, bæredygtighed og fokus på madspild er i fokus.

Billede