Vi skaber talenter

13.05.16

Exceptionelle resultater til svendeprøver

Endnu engang afslutter et hold ernæringsassistenter fra EUC Syd i Aabenraa med exceptionelle resultater. 9 super dygtige piger fik ikke mindre end 6 guldmedaljer og 3 sølvmedaljer, der tilsammen gav et karaktergennemsnit på 11,6, da de var til svendeprøver d. 12. maj.

Jette, Malene Maria, Masja, Natascha, Nadia, Heidi, Stephanie og Lotte bliver beskrevet som et helt unikt hold, og de var godt forberedte med en god paratviden og en kritisk og reflekterende tilgang til faget. Alle 9 fik medalje, som er helt enestående, og det kræver 10/12 at få sølv og 12/12 at få en guldmedalje.

Censor var en meget rutineret og skarp en af slagsen, og sagde, at det var de bedste opgaver, hun nogensinde har læst, ligesom det var det bedste mad, hun har smagt. De er i en liga for sig, og censor ville faktisk tilbyde en af pigerne et job.

Det tager 3 år at blive ernæringsassistent og uddannelsen veksler mellem skole og virksomhedspraktik, og til eksamen skal man lave et større skriftligt projekt ud fra en case, og derefter vise, at man også mestrer at tilberede maden i praksis.

Både teoretisk og praktisk er uddannelsen og sidenhen jobbet som ernæringsassistent i dag blevet mere krævende og stiller større krav til ernæringsassistenten, der skal kunne bestride stillinger med mere ledelsesansvar og langt flere specifikke behov.

Gruppebillede:
Bagerst fra venstre 

Lotte Moldt Hansen, Mad og måltider, Aabenraa
Heidi Baagøe, Mette Mums Haderslev
Natacha Skov Johnsen, Efterskolen Kildevæld Kolding
Nadia Nygaard Jensen, Sygehus Lillebælt
Jette Gjerlev, EUC Syd

Forrest fra venstre

Maria Doris Sabine Maudrich, Fælles Køkkenet Tønder
Masja Bibi Hostrup Larsen, Tangshave Nordborg
Stefanie Andresen, Meldgaard
Malene Gram Mensing, Ældrecentret Humlegaarden Haderslev
Faglærer Maria Vendelbo Madsen

Fakta

Uddannelsen til ernæringsassistent er for mange en ukendt uddannelse – så hvad er det, de kan?

Ernæringsassistenter kan lave den gode hverdagsmad med variation og altid med korrekt ernæring, så dem, der skal spise, er sikret mad, der giver optimal sundhed, hvad enten de er barn, ung, gammel, syg som rask. Hver person har et helt specifik ernæringsmæssigt behov, som ernæringsassistenten har kompetencerne til at imødekomme.

Ernæringsassistenten laver typisk mad til mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for spise mad, de selv har tilberedt, og netop derfor er det så vigtigt, at maden sikrer den, der spiser den, sundhed og vitalitet.

Under uddannelse har ernæringsassistenten en læreplads i en kantine, et plejehjem, på et sygehus, en efterskole eller lignede steder, det tager 3 år og uddannelsen har en vekselvirkning mellem praktik og skoleophold på en erhvervsskole.

I praktikken lærer de den praktiske del af uddannelsen, indkøb, økonomi, hygiejne og at tilberede maden.
På skolen lærer de primært den teoretiske del om mad, der udfordrer sanserne, sundhed og ernæring, kostberegning, udarbejdelsen af arbejdsplaner, egenkontrol, diæter, arbejdsmiljø osv.

Statistikken viser, at vi i 2024 mangler 375 flere ernæringsassistenter end der bliver uddannet, hvis vi fortsætter med at uddanne det samme antal som i dag – det står i skærende kontrast til, at vi år for år mister elevpladser. Af de 9 elevpladser disse dygtige piger kommer fra, forsvinder 5 pladser pga. manglende økonomi.

Billede