Vi skaber talenter

03.02.20

Master Skills

To faste kursusuger der kører hvert år på erhvervsskolerne i uge 5 og 6 i hele Danmark.

EUC Syd deltager i et samarbejde om to årligt tilbagevendende kursusuger kaldet Master Skills sammen med 22 andre ervhervsskoler.

De to faste kursusuger skal køre hvert år på erhvervsskolerne i uge 5 og 6 i hele Danmark. 
Hent Master Skills kursuskataloget, der er udgivet af Byggeriets Uddannelser her.

Løntabsgodtgørelse

Bemærk, at virksomheden kan få i alt 172,00 kr. i timen i løntabsgodtgørelse, hvis deltagerne i Master Skills kursuspakker er medlem af 3F, og virksomheden er medlem af Dansk Byggeri.

Når kurset foregår i arbejdstiden, ydes der løntabsgodtgørelse til deltagere med uddannelse til og med faglært.
Løntabsgodtgørelsen er både VEU-godtgørelse på 117,70 kr. pr. time og 55 kr. fra Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond (tilskud fra fonden udbetales automatisk ved ansøgning om VEU-godtgørelse, hvis virksomheden er medlem af Dansk Byggeri og medarbejderen er medlem af 3F).
Virksomheder, der sender medarbejdere på uddannelse, skal søge løntabsgodtgørelse og befordringstilskud på efteruddannelse.dk.
Medarbejdere, der ikke modtager løn under kurset og ledige, skal søge på skemaer udleveret af den erhvervsskole, der udbyder kurset.

Tilmelding

Er du i arbejde skal din virksomhed tilmelde dig på efteruddannelse.dk eller gennem Amukurs.dk. Det samme gælder, hvis du er selvstændig. Ledige skal hente ansøgningsskema på den erhvervsskole, der udbyder kurset. Ansøgningen afleveres til jobcentret, som skal bevilge uddannelse. Få også råd og vejledning i din A-kasse.