Opbevaring og forsendelse af farligt gods

Deltageren kan efter gennemført uddannelse håndtere, placere og plukke farligt gods på lagre og terminaler. Deltageren kan endvidere emballere, stuve og klargøre gods til forsendelse - herunder afmærke godset og udfylde transportdokumenter. Arbejdet udføres efter relevante nationale og internationale bestemmelser samt i henhold til angivelser i leverandørvejledninger og sikkerhedskort. Deltageren kan ligeledes identificere særlige risici i forbindelse med transport af eksplosive stoffer og genstande, samt i tilfælde af uheld eller ulykke udføre elementær førstehjælp til tilskadekomne, som har været udsat for forgiftninger, ætsninger og forbrændinger. Uddannelsen giver normalt ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i ADR, RID, IMDG, ICAO og IATA regelsæt.
Fagkode
46946
Varighed
5 dage

Bemærk at antallet af ledige pladser på kurserne i øjeblikket ikke bliver ajourført, da vi er ved at skifte system.
På efteruddannelse.dk finder du det korrekte antal ledige pladser på det enkelte kursus.

Vi beklager ulejligheden og regner med at problemet er løst i løbet af september måned.