Elteknik i vvs-installationer

Efter kurset kan deltageren tilslutte og fejlfinde på el-tekniske komponenter i vvs-installationer. Det betyder: Deltageren har kendskab til gældende love og regler og planlægger sit arbejde under hensyn til autorisationslovgivningen, personbeskyttende forhold og sikkerhedskrav til el-installationer. Deltageren tilslutter el-tekniske komponenter i vvs-installationer, fx cirkulationspumper, motorventiler og styringer. Deltageren fejlfinder og fejlretter på el-tekniske komponenter i vvs-installationer, herunder udfører deltageren funktionsmålinger samt måling og beregning af strøm, spænding, modstand og effekt. Deltageren retter fejl og udskifter komponenter. Deltageren udfører el-teknisk dokumentation for elektriske installationer i varmefordelende energianlæg.
Fagkode
48911
Varighed
3 dage