CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet

Deltageren kan ud fra ISO/DS arbejdstegning udarbejde procesbeskrivelse (operationsplan) over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet fræseemne, som indeholder planfræsning, konturfræsning, notfræsning, lommefræsning samt bore- og gevindoperationer. Endvidere kan deltageren udføre 2-sidet bearbejdning på CNC fræsemaskine samt programmere emnekonturer med skrub og slet bearbejdning med ISO-, cyklus- og dialogprogrammeringsfaciliteter. Deltageren kan programmere med flere nulpunkter (G54-59), falske og sande korrektører, paraply-indløb (til/frakørsel til kontur), bore- og gevindcyklusser samt underprogrammer. Endelig kan deltageren ud fra materialeegenskaber (eks. hårdhed, sejhed, trækstyrke, brudstyrke), fastlagte tolerancer og specificeret overfladeruhed selvstændigt foretage valg af skærende værktøj.
Fagkode
47415
Varighed
5 dage