Kloakering - Udførelse af afløbsinstallationer

Deltagerne kan udføre afløbsinstallationer i jord i plastmaterialerne PVC, PP og PE, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord i henhold til gældende bygnings- og arbejdsmiljølovgivning. Deltagerne kan således etablere korrekt samlede ledninger og brønde med nødvendigt fald, understøtning og sidestøtte op til 10 cm over røroverside. I den forbindelse kan deltagerne foretage korrekt materialevalg og vælge hensigtsmæssigt værktøj ved arbejdets udførelse. Deltagerne kan udføre afløbsinstallationer med dræn, godkendte overgangsløsninger, tagbrønde, rense/inspektionsbrønde, samt placere gulvafløb og standrør efter mål og vage. Endvidere kan deltagerne korrekt udføre elektromuffesamlinger og spejlsvejsesamlinger til PE-rør ved overholdelse af krav til svejsevulster. Deltagerne kan efter instruktion og leverandørens anvisninger udføre mindre nedsivningsanlæg og håndtere rør, formstykker og brønde for at minimere risikoen for, at produkterne beskadiges. Deltageren kan som en del af et større afløbsprojekt udføre et separat hovedkloakledningssystem af ultrarør. I tilknytning til afløbsprojektet kan deltagerne efter instruktion udføre udskillere samt pumpebrønde. Endelig kan deltagerne udføre lovpligtig kvalitetskontrol af installationerne og medvirke til at inddrage hensyn til miljø og arbejdsmiljø ved arbejdets udførelse.
Fagkode
46976
Varighed
16 dage