Vi skaber resultater

HTX – din billet til fremtiden

Med en HTX står du stærkt rustet til fremtiden, og du har alle forudsætninger for en spændende karriere. Din HTX-eksamen bygger nemlig bl.a. på et tæt samarbejde med erhvervslivet og er dybt forankret i den globaliserede virkelighed. Så med en HTX-studenterhue på dit målrettede hoved, er du klædt bedre på end de fleste til at tage skridtet ud i din videre karriere.

Når du står med din teknisk studentereksamen, ligger verden og mulighederne åbne for dig. Dine tekniske og naturvidenskabelige fag åbner for, at du kan læse videre på stort set alle uddannelser – selvfølgelig afhængigt af dine karakterer og af hvilke fag og niveauer, du har valgt. Men med en teknisk studentereksamen er du særligt forberedt til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på universitetet fx inden for it, sundhedssektoren og på ingeniørstudierne. Mange HTX’er vælger bl.a. at læse videre til ingeniør, læge eller arkitekt, ligesom mange uddanner sig videre inden for it- og kommunikationsområdet.

Erfaringerne viser, at hovedparten af HTX’erne fortsætter på uddannelser inden for det naturvidenskabelige område. I 2011 lavede vi en lille undersøgelse ved af, hvad vores HTX-studenter ville bruge deres eksamen til:

  • Godt 2/3 af studenterne havde planer om at læse videre med det samme 
  • Præcis halvdelen af dem ville læse til ingeniør eller en anden naturvidenskabelig universitetsuddannelse
  • En tredjedel havde planer om nu at tage en erhvervsuddannelse, en uddannelse inden for militæret eller en anden videregående uddannelse (fx multimediedesigner, bioanalytiker mv.) 
  • Knap en tredjedel angav, at de havde planer om at tage et sabbatår inden de vil i gang med deres uddannelse 

Små 16 % vidste ikke, hvad de ville efter et sabbatår

Turboforløb

Hvis du har taget en studentereksamen eller en lignende uddannelse og drømmer om en karriere inden for et særligt erhvervsfag, kan du tage grundforløbet på kortere tid.

Det intensive og målrettede turboforløb afsluttes med en grundforløbseksamen, og bagefter er du klar til at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Der er mange fordele ved et turboforløb: Når du er over 18 år, er skoleforløbet SU-berettiget, og du har rigtig gode muligheder for at få en praktikplads. Når du har en praktikaftale med en virksomhed får du løn under uddannelsen. Lønnen starter på ca. 9.000 kr. om måneden (2013) og stiger i takt med din anciennitet.