Vi skaber

talenter

Hvorfor vælge HTX?

Fordi du er vild med naturvidenskab, teknik og kommunikation

Og du skal vælge HTX, fordi du er ambitiøs og vil noget mere!
Hvis det er dig, bliver HTX din kreative legeplads, hvor du kan boltre dig i intensive eksperimenter i laboratorierne, spændende projekter, hæsblæsende forsøg, øjenåbenende studieture og undervisning på et højt fagligt niveau i et internationalt miljø.

De naturvidenskabelige, tekniske og teknologiske fag udgør kernen i undervisningen – og det er i høj grad learning by doing, der kommer til at præge din tid på HTX. Derfor er det både sjovt og lærerigt at læse på HTX, hvor nysgerrigheden og evnen til at se verden fra mange forskellige synsvinkler er i centrum. Du vil både lære at kæmpe for dine egne ideer og meninger men også at samarbejde, udvikle og udforske verden og virkeligheden sammen med dine klassekammerater.

Undervisningen på HTX er målrettet og virkelighedsorienteret. Den relaterer sig til både nutiden og fremtiden. Undervisningen er meget varieret, og du kommer til at arbejde med mange konkrete projekter. Tiden på HTX bliver tre vigtige år i dit liv, og vi stiller masser af ressourcer og muligheder til din rådighed. Med andre ord giver vi dig på HTX en perfekt scene, du kan prøve dig selv af på – hvis du kan, vil og tør.

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over, hvilke studier din HTX-eksamen giver dig adgang til, alt afhængig af, hvilke fag du vælger.

Se mere på Adgangskortet