Vi skaber talenter

Teknisk Gymnasium Haderslev

Det moderne gymnasium

Vi lægger vægt på et inspirerende og godt studiemiljø med veltilrettelagt undervisning og lærere, der er engagerede og motiverer eleverne med faglige udfordringer.

Som elev på gymnasiet nyder du godt af skolens skønne placering ved åbne, grønne arealer, der giver mulighed for fysisk aktivitet og samvær i pauserne. 
I kort afstand fra gymnasiet ligger også lystbådehavnen – alt sammen omgivelser, der giver mulighed for gåture og aktiviteter i det fri, når du har behov for ekstra fordybelse eller afslapning.

Faciliteter

Med til at sikre et rart og hyggeligt studiemiljø er der også den gode kantine, hvor du kan købe dagens varme ret eller spise din medbragte madpakke og møde elever, der går på andre af skolens uddannelser.

Gymnasiet har optimale værksteds- og laboratoriefaciliteter, alle klasselokaler er med internetadgang til den bærbare, og gymnasieeleverne får tildelt et skab til opbevaring af personlige ejendele.

Teknisk Gymnasium har et samarbejde med Haderslev Idrætsakademi, der gør det muligt for dig at dyrke dine sportslige talenter samtidig med, at du vægter en god uddannelse højt. 

Vi kender hinanden

Vi er et lille gymnasium med ca. 75 elever og 10 undervisere, og størrelsen gør, at alle kender hinanden, og der er tid til den enkelte elev.

På HTX sker hele tiden noget. Eleverne har et godt sammenhold, er gode til at finde sammen på tværs af klasser og årgange, og de er selvhjulpne. Vil man have medindflydelse på, hvad der sker på skolen, er det bare at slutte sig til elevrådet, festudvalget eller andre ad hoc-udvalg. 

Café, fester og andre arrangementer

På Teknisk Gymnasium er der gode faciliteter med elevrum til fredagsbar og fester, og i løbet af skoleåret arrangeres der sociale arrangementer og fester – alt lige fra Idrætsdagen først på skoleåret, hvor I lærer hinanden lidt bedre at kende, til den afsluttende Gallafest, hvor den røde løber bliver rullet ud og festtøjet og specielle køretøjer i dagens anledning bliver luftet.

Haderslev idrætsakademi

Teknisk Gymnasium har et samarbejde med Haderslev Idrætsakademi.

Dyrk dine sportslige talenter samtidig med, at du vægter en god uddannelse højt.

Læs mere om Haderslev Idrætsakademi

Find vej til Teknisk Gymnasium Haderslev

Christen Kolds Vej 20
6100 Haderslev

Find vej »

Nyheder

19.06.17 / Teknisk Gymnasium & Generel De første studenter springer ud fra Teknisk Gymnasium Sønderjylland Tre års arbejde er slut og studenterhuen i hus Læs mere »
Se alle nyheder »