Vi skaber talenter

Motor og mekanik

Gennemføres på EUC Syd, Tønder - Opstart 16. januar 2017 og 14. august 2017

Værksteder og typiske arbejdsopgaver – hvad lærer du?
Under din uddannelse kommer du til at arbejde med bildemontering som handler om forskellige opgaver indenfor ophug og genbrug af dele fra biler. Du får et forløb på skolen og kommer til at arbejde med forskellige opgaver i skolens værksteder.

  • Du lærer om:
  • Ophug
  • Hvad bilerne indeholder af forskellige komponenter og materialer
  • Hvilke dele, der direkte kan genanvendes
    Hvilke dele og materialer, der kan indgå i en recycling.

Målet er, at vi i samarbejde med dig finder dit interesseområde og allerede i 1. semester finder dit første praktiksted. Du kommer i praktik hvert semester og efter hvert praktikophold aftales, hvad du skal lære inden den næste praktik.
Igennem din KUU vil du erhverve dig et solidt fagsprog indenfor temaet.
Du vil lære om kommunikation, samarbejde, og du vil deltage i forløb med fokus på din egen personlige udvikling.

Hvilke typer virksomheder kommer du i erhvervstræning i?
Motor og mekanik-linjen har fokus på de mange ophuggervirksomheder, der findes i vores området.

Fag:

  • Almene fag, der afsluttes på D-niveau: Dansk og matematik
  • Sammen med praktikpladsen finder vi eventuelle behov for kurser/enkeltfag, fx: §26, svejsekursus, truckcertifikat, førstehjælp og ”varmt arbejde”.

Andet, fx projekter eller andre aktiviteter:
På skolens værksted, vil du under uddannelsen arbejde med projekter, hvor du bl.a. får trænet dit fagsprog. Projekterne handler om typiske opgaver og områder du kommer til at møde ude i virksomhederne.
Du vil også komme til at arbejde med at udvikle din personlighed gennem aktiviteter under hele uddannelsen. Dette for at gøre dig faglig stærk og fastholde dig på arbejdsmarkedet.

Hvilke job og jobfunktioner kan du varetage?
Som autoophugger arbejder du med ophugning af biler samt sortering og kvalitetsbestemmelse af komponenter og materialer til genanvendelse, forbrænding og deponi.