Vi skaber talenter

Om kurser på EUC Syd

Hos EUC Syd har vi mere end tusind forskellige kurser

Hos EUC Syd efteruddanner vi hvert år 11.000 kursister på vores mere end tusinde forskellige kurser under efteruddannelsesområdet. Så dagene, hvor AMU-kurser primært blev forbundet med at tage et truckcertifikat, er for længst forbi. I dag sikrer moderne, specialiserede og professionelle AMU-kurser og efteruddannelser, at du kan holde fingeren på pulsen i takt med arbejdsmarkedets hastige udvikling. 

AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelser, og efteruddannelsestilbuddene er både målrettet faglærte og ufaglærte. AMU består af korterevarende kursusforløb, som du enten kan tage enkeltvis eller skræddersy og sammensætte præcis til dine behov. Undervisningen tager udgangspunkt i din aktuelle arbejdssituation og i dine reelle kompetencer. Den er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid, så forløbet passer ind i din hverdag. Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver dig også merit til erhvervsuddannelserne og mulighed for at gå vejen fra ufaglært til faglært. Du får et uddannelsesbevis for hvert kursus, du gennemfører.