Vi skaber talenter

Stefan Kure er 21 år og er fra Toftlund

Det var min lærer, der hæv fat i mig og spurgte om jeg ville deltage i Skills, og jeg sagde selvfølgelig ja, for det er en rigtig god mulighed for at få en masse erfaring og en fed oplevelse.

Jeg går på H4 (hovedforløb) på mureruddannelsen, og jeg er lige startet på forberedelserne til svendeprøven.

Inden jeg startede på mureruddannelsen gik jeg på Handelsskolens Grundforløb, men det var ikke rigtig noget for mig.

Jeg fik tilbudt min læreplads igennem en bekendt, ved et tilfælde – og i dag er jeg rigtig glad for, at jeg sagde ja.

EUC Syd er et godt sted at gå; vi har nogle dygtige lærere, og her er nogle gode faciliteter. De materialer vi bruger, er de samme, som man bruger ude i murerfirmaerne.

Det der er bedst ved at være murer, er at du hele tiden kan se, at du har gjort fremskridt. Ud over det, så er der en stor frihed, og man får hurtigt en masse ansvar – samtidig med, at man får lov til at bruge sin krop. Det er en dejlig følelse, at komme hjem fra en hård arbejdsdag, og man så kan mærke i kroppen, at man har ydet sit maksimale.

Når min uddannelse er slut, kunne jeg godt tænke mig at komme til Norge og arbejde med fliser og tjene nogle gode penge.

Stefan er i lære hos Ribe Murer- og byggeteknik ApS og bliver færdig som svend i begyndelsen af 2017.