Vi skaber talenter

Nicklas Appel er 19 år og bor i Stevning

Jeg blev tilbudt af skolen at være med i Skills, og jeg sagde ja for at vise, hvad jeg kan.

Da jeg skulle søge læreplads, kontaktede jeg Klaus Witte og spurgte, om de manglede en lærling. Jeg var arbejdsdreng i 6 måneder hos en anden murermester, og her blev jeg glad for murerfaget og vil derfor selv være murer.

Jeg synes EUC Syd er en god skole, hvor man lærer en masse, og jeg kan godt lide at bruge mine hænder og at se det færdige resultat. Det viser, at det hårde arbejde kan betale sig.

Hvis jeg skal sige hvad der er det værste, må det være vejret - om sommeren kan det blive for varmt og om vinteren for koldt.

I min fritid spiller jeg en smule fodbold, og en gang i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at få mit eget murerfirma.

Nicklas er i lære hos Klaus Witte byggeforretning Aps i Nordborg.

Han har været igang i 1 år og 10 måneder.