Vi skaber talenter

Daniel Moos er 19 år gammel og bor i Lundtoft

Mine lærere spurgte efter to deltagere til Skills, og jeg meldte mig, fordi jeg synes, det kunne være spændende at være med og for at se, hvor langt jeg kan komme.

Jeg er i lære ved Søgård byg, og det er et godt sted. Jeg har været i praktik ved Søgård byg et par gange i folkeskolen, og da jeg begyndte min uddannelse søgte jeg dem om læreplads.

Jeg fik kendskab til tømreruddannelsen, da jeg var i brobygning, og jeg har altid godt kunne lide at at bruge mine hænder og arbejde udendørs.

Det bedste er at udføre et stykke arbejde, hvor kunden bliver godt tilfreds, og så at der næsten ikke er to dage, der er ens - f.eks. i forhold til at stå på en fabrik og bore det ene hul efter det andet eller noget lignende.

Jeg synes ikke rigtigt, jeg kan nævne hvad, der er værst ved at være tømrer, men skal jeg nævne noget kunne det være det at isolere lofter eller fjerne gammel isolering ...

Det er godt at gå på EUC Syd. Der er nogen gode og flinke lærere, og de gange jeg har været på skole, har det været nogle gode folk jeg har været sammen med.

Vi har et lille værksted derhjemme, hvor jeg i min fritid går og laver lidt af hvert, det kan være med jern eller træ - det behøver ikke at være inden for mit fag.

Fremtiden står vel på at arbejde som tømrer og så må tiden vise, om det er det jeg skal resten af mine dage.

 

Daniel er i lære hos Søgård byg i Søgård, Aabenraa

Han har ca. 1 år tilbage af uddannelsen som tømrer og bliver færdig i 2017.