Vi skaber talenter

Camilla er 20 år og fra Gråsten

Jeg håber på at få en masse erfaring ud af at være med i Skills.

Jeg er i tæt samarbejde med lærer Maria, hvilket gør at jeg får en masse direkte viden/indblik, i de ting som foregår. Det er en meget lærerig proces.

Det bliver fedt at vise hvad jeg kan, og hvad jeg har lært i den proces, det er at være igennem dette forløb. Jeg glæder mig til at presse mig selv, og forhåbentligt opnå gode resultater.

Jeg elsker at arbejde i køkkenet, da der altid er noget at tage fat på. Jeg kan godt lide at skabe noget kreativt, smukt og velsmagende.

Jeg har ikke tidligere deltaget i konkurrencer inden for madlavning, men derimod deltaget i konkurrencer inden for sportsgrene, og dette kan godt sammenlignes.

I min fritid arbejder jeg som handicaphjælper, og nyder dette arbejde. Udover mit arbejde som handicaphjælper tilbringer jeg meget tid sammen med min hund og mine venner.

Min drøm er at færdiggøre uddannelsen som ernæringsassistent med gode karakterer, og derefter læse videre til diætist. Jeg håber at komme til at hjælpe overvægtige med den rigtige kost, og derved gøre en forskel.