|
Digital tilmelding - efteruddannelse.dk For at kunne tilmelde dine medarbejdere digitalt, skal du have en digital signatur. Signaturen du skal bestille hedder en medarbejdersignatur og er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer. Hvis din virksomhed endnu ikke har en digital signatur, kan I bestille den på www.virk.dk.
Det er gratis at bestille en digital signatur og den udstedes af DanID. Se kvikguide til bestilling af digital signatur. Se vejledning til installering her. TILMELDING: Vejledning til brug af digital virksomhedssignatur. |
Her på hjemmesiden finder du beskrivelser af alle de kurser, vi udbyder. Følg instrukserne under hvert kursus, så bliver du guidet igennem tilmeldingsprocessen direkte via EUC Syds hjemmeside og over på Ministeriet for Børn og Undervisnings portal: www.efteruddannelse.dk. Vær opmærksom på, at alle angivne priser er med forbehold for ændringer.
Bemærk vedr. tilmelding
Tilmelding til et AMU-kursus sker via portalen www.efteruddannelse.dk, hvor der er information om, hvordan du tilmelder - der findes også en film, der gennemgår tilmeldingsproceduren - dem finder du her
Særligt for kursister med videregående uddannelse
Pr. 1. januar 2011 ændredes reglerne for deltagelse i AMU-kurser, EUD-enkeltfag og deltidsuddannelser for kursister med videregående uddannelse. Herefter skal sådanne kursister altid betale fuld kursusudgift uden statstilskud. Bemærk – kursister med videregående uddannelse, der ikke har brugt deres uddannelse i de sidste 5 år, kan stadig få SVU og VEU-godtgørelse.
Efter tilmelding modtager du som kursist et brev med posten. Det indeholder alle de praktiske oplysninger du har brug for med undervisningssted, tider osv. samt opkrævningen for deltagergebyret.
Yderligere oplysninger
Du selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores kursussekretærer for yderligere rådgivning. De er altid parate til at besvare dine spørgsmål og give yderligere oplysninger.
Du kan kontakte kursussekretariatet på tlf. 7412 4242.
Bliver du forhindret i at deltage i et bestilt kursus, skal du melde afbud til skolen:
· Skriftligt!
· Og hurtigst muligt. Senest en uge før start.
Det må gerne være via en mail til kursussekretæren efterudd@eucsyd.dk
Afbud og udeblivelse
For sent afbud og udeblivelse medfører et gebyr. Vær opmærksom på, at virksomheden kan vælge at tilmelde en anden medarbejder og hermed bortfalder gebyret.
Afbud senere end en uge før kursusstart medfører et gebyr på:
· 1.500,- kr. for kurser op til en uges varighed.
· 2.500,- kr. for kurer over en uges varighed.
Udeblivelse på første kursusdag medfører et gebyr på:
· 2.500,- kr. for kurser op til en uges varighed.
· 3.500,- kr. for kurer over en uges varighed.
Disse vilkår gælder ved tilmelding af deltagere fra arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende.