Sådan starter din erhvervsuddannelseAlle der tager en erhvervsuddannelse starter med et introduktionsforløb på to uger, hvor vi afklarer, hvilket grundforløb eller hvilken grundforløbspakke, der passer til dig.
Det obligatoriske grundforløb varer typisk 20 uger, men længden afhænger bl.a. af hvilke færdigheder du har i forvejen - personlige såvel som faglige - og af hvilke færdigheder du ønsker at udbygge og forbedre. Efter introforløbet fortsætter du på et hold sammen med de andre elever, der er på samme indgang og pakke som dig.
Fagene
På grundforløbet arbejder du med tekniske fag i den uddannelse, du vælger. Men du får også undervisning i almene skolefag - for eksempel engelsk, dansk, IT, matematik og naturfag. Fagene er forskellige fra indgang til indgang og afhænger af den indgang, du har valgt.
Oversigt over grundforløb og grundforløbspakker på EUC Syd
En 'pakke' er altså et grundforløb udbygget med ekstra indhold af praktisk og teoretisk undervisning.
Det kan fx bestå i faglige projekter, ekstra undervisning i bæredygtighed, innovation, kommunikation og
samarbejde, faglige kreative projekter, virksomhedsophold og meget andet. En pakke varer 30 uger eller 40 uger.
Se oversigten over grundforløbspakkerne på EUC Syd.
Grundforløbet som Turboforløb
Har du taget studentereksamen, har du mulighed for at gennemføre grundforløbet på 10 uger
- det kalder vi et Turboforløb.
Læs mere her.
Grundforløbet som Ungdomsklasse
I Haderslev og Sønderborg har vi yderligere pakker på 60 uger
- det kalder vi Ungdomsklassen.
Læs mere her.
Har du spørgsmål til grundforløb og grundforløbspakker? Du er velkommen til at kontakte os i Studievejledningen.